Bukser skal der til -så det basker. For når vinteren bider derude, så duer det bare ikke med de fine små kjoler, som jeg savner desværre cirka 10 måneder om året. Det ville være bedre at bo i et land, hvor det var omvendt, så man kunne føjte rundt i sine små kjoler i 10 måneder og bare have brug for bukserne i 2. Synes jeg i hvert fald. Det er jo med at vise, hvad man har. Og jeg synes mine lamselår er alt for fine til at blive gemt væk bag vinter udrustningen. De er ikke de mindste på markedet, men fine, det synes jeg at de er. Særligt, hvis de bliver forlænget af et par tårnhøje stilletter og et kort miniskørt. men jeg må hellere væbne mig med tålmodighed, for der er ikke udsigt til skørter i den næste lange tid. Med mindre at man lige smutter en tur til sydens sol og varme. Ahhh, det kunne jeg godt bruge! Bare en uge eller tre i bikini og miniskørt på en snehvid strand. Men det går vist ikke. Det er nok en sundere løsning at smutte en tur på nettet og finde en hel masse bukser så det basker at lune sig i.
Festlig og Whiite
Jeg kan slet ikke vente med at få min nye Whiite på! Fik den i julegave af min bedste veninde -og nu går jeg bare og venter på den rette anledning. Som så dumpede ind af brevsprækken for få minutter siden. Hurra! Jeg skal til fyrre års fødselsdagsfest midt i februar. Faktisk hos samme veninde, som gav mig kjolen i jule gave. Gad vide om hun allerede der har haft sin fest i tankerne? Den kommer i hvert fald til at passe helt perfekt til begivenheden. Whiite er så elegant! Egentlig ret simpelt og minimalistisk, men med detaljer, der lige giver det her ekstra pift, der gør at det får sit helt egne udtryk. Og det minimalistiske i stilen giver rig mulighed for at kombinere tøjet på kryds og tværs -og skabe forskellige looks med forskellige accessories. Jeg bliver nok svært udfordret, hvis jeg skal vente helt til februar med at tage kjolen i brug. Sidder allerede nu i skrivende stund og får ideer til andre anledninger at have den på i. Hvad med en hyggelig eftermiddag herhjemme for eksempel. Man kan vel godt gøre sig lidt lækker bare sådan lidt for sin egen skyld, ikke det er der vel ingen skam i, er der? Det tror jeg at jeg gør -på med den festlige Whiite kjole!
De sidder, som de skal – Lee jeans!
Det er en sikker vinder hver gang. Jeg går aldrig galt i byen med Lee jeans!
Til gengæld går jeg meget i byen i Lee jeans. For ikke at sige at jeg går meget i byen og altid i de jeans.
Jeg er dedikeret jeans-oman. Har måske omkring 20 par i skabet, som alle, mere eller mindre, bliver brugt flittigt. I alle anledninger. Og det er netop det, som jeg elsker ved cowboy bukser. De kan bare bruges til alt. Simpelthen alt. Jeg har haft jeans på til alt lige fra i stalden, hvor jeg passer min hest til fine receptioner i forbindelse med arbejde og lignende. En enkelt gang er det sågar lykkedes mig at troppe op til bryllup i cowboy bukser. Selvfølgelig med en festlig top med rhinesten broderet i et væld og lige så funklende stilletter. Så det samlede udtryk var festligt og højtideligt.
Jeg er kræsen, men har dog et udvalg af en to tre mærker, som jeg holder mig til. Hver har deres fordele og ulemper. Lige undtagen mit yndlingsmærke, som kun har fordele. Efter min mening. Og som giver mig en fantastisk bagdel, hvilket bare er en af de mange fordele. Pu ha, nu sidder jeg vist og forvirrer mig selv med mine ord.
Tilbage til pointen; jeg elsker jeans. Og til hver en tid Lee jeans!
Stilet nytår
Så er det ved at være tid til at varme op til de koldeste vinter måneder -og det har jeg gjort ved at købe Style Butler!
Jeg elsker bare det mærke! Har sværget til det i et par år efterhånden og har næsten dagligt en af deres toppe på. Enten alene, eller under en anden bluse. Deres velkendte Style Butler silkerib, som er lavet specielt til disse toppe er bare så dejlige at have på. Så bløde og lækre føles de mod huden. Det bliver ikke meget bedre!
Selv om man måske betaler lidt mere end man ville gøre i en af billig kæderne, så er det i sidste ende en glimrende måde at spare penge på. For det her tøj, det holder bare! Sæson efter sæson. Og vask efter vask. Så efter min mening er der ingen grund til at spare på sine tøj indkøb. Jeg hader bare at smide tøj ud, som efter blot et par enkelte vaske har mistet både farve og facon. Det er ikke det værd. Hvis I også er til lækker kvalitet, der holder -og til ultra lækre tekstiler, så skulle I tage og kaste et blik på dette mærke. Jeg har denne gang blandt andet købt mig en cashmere Style Butler cardigan, som jeg ved at jeg kommer til at elske!
Calvin Klein inderst inde
Må jeg lige bruge et par linier til at berette om mine nye Calvin Klein Hipster? Ha ha, det er der jo heldigvis ingen, der kan forhindre mig i, så here we go:-)
Jeg var ude og shoppe med veninderne forleden, da vi alle er i fuld gang med at få indkøbt julegaver til hele familien og så videre. Lidt af et projekt -særligt, når alle andre på gaden også er på jagt efter gaver. Hol da op for et virvar! Men tilbage til mit Calvin Klein undertøj! Jeg var inde i Magasin for at finde en lulegave til min mor, hun ønsker sig som altid uldne underhakkere -simpelthen så kone agtigt, men dejligt nemt for mig! Og så var det at jeg faldt over de her lækre trusser, som var så flotte og farvestrålende, at jeg bar ikke kunne gå forbi! Selvom det egentlig ikke var mig, der var på listen på denne shoppetur, så måtte jeg alligevel bare have dem med hjem. Og heldigvis! De er super lækre at have på, så dem vil jeg varmt anbefale til alle jer derude, der heller ikke er til g-string. Jeg køber kun Calvin Klein fra nu af!
Bjørn Borg inderst inde
Så er julen igen ved at være over os og jeg sidder igen og glæder mig til alle de gaver der skal købes. Jeg elsker bare at købe julegaver! Bare ikke lige til min kæreste.. Min kæreste ønsker sig undertøj. Bjørn Borg undertøj… Og jeg synes bare, at det er så kedeligt med undertøj i julegave. I hvert fald til mænd! Minder mig alt for meget om dengang, hvor jeg år efter år købte JBS underhakkere til min far i stribevis.
Selvom Bjørn Borg nu er en del mere interessant end de hvide skræmsler, min far var så stor tilhænger af. Men alligevel. Underbukser… Det er da for kedeligt! Hvorfor kan han ikke ønske sig noget lidt mere udfordrende, en lækker skjorte eller en smart hat? Noget andet, hvor jeg kunne få lov til at udfolde mine kreative evner. Måske skulle jeg bare satse; og gå ud og finde det vildeste fashion statement til ham! Det kunne være sjovt at se hans ansigt, ved synes at hans nye lille skjorte med små blomster. Ha ha:-) Men julen handler jo om at bringe glæde og gode gaver, ikke? Så det ender jo nok med Bjørn Borg til enden -i den sidste ende.
Grrrr… Så er der dømt tigerkilling!
Er du gal, hvor er jeg bare en stærk tilhænger af tøj –ikke mindst Tiger of Sweden! Det gør bare den helt store forskel for mit humør, om jeg har noget tøj på, som jeg føler mig lækker i eller ikke. Og når det så er et par Tiger of Sweden jeans, så er der bare ikke et øje tørt. Wu huu, for en sexy mama! Ren tiger killing; Grrrrr!
Ja, undskyld mit sprog, men jeg er helt oven på lige nu! Har været på nettet på jagt efter de perfekte jeans til min venindes 30års fødselsdag; det bliver det helt store brag af en fest, med fri bar, band og et væld af lækre singlefyre. Så der var ingen tvivl om hvad jeg skulle have på; Tiger of Sweden!
Havde egentlig forestillet mig en fræk kjole, eller en nederdel med en let skjorte over, så jeg kunne få lov til at vise stængerne lidt frem; de keder sig herinde bag uldne strømper og hvad man ellers gemmer sig i vinter kulden. Men så faldt mit blik på bukserne og jeg så i mine tanker, hvor lækker en bagdel, jeg ville kunne præsentere i sådan en lille stram buks –og så var valget truffet!
Kender i forvejen jeans modellen rigtig godt, har allerede et par stykker i skabet, men jeg havde ikke set lige den her farve før. Bare så flot –og kommer til at stå perfekt til toppen, der også røg i kurven. Med tårnhøje stilletter, selvfølgelig. Jeg bliver ikke til at skyde igennem!
Så nu er det bare at vente på at pakken bliver lerveret –og ventetiden kan udmærket udnyttes til at få frisket dansestilen op, herhjemme i stuen. Så på med Usher på anlægget og fødderne i stilletterne og ud på hjemme dansegulvet. Selvfølgelig med et par gamle Tiger of Sweden, for indlevelsens skyld.
Jeans jeans jeans!
Sådan har jeg det. Jeg kan slet ikke få nok af jeans –slet ikke Lee jeans.
Hvis man spørger mig, så er der ikke den begivenhed, der ikke passer til jeans. Jeg har haft Lee Jeans på til arbejdsdage i gården, min farmors 80 års fødselsdag, et væld af arbejdsrelaterede middage, nytårsaften(!) og meget, meget mere.
Der er ikke grænser for anvendeligheden af jeans. Med de rette accessories, kan de virkelig gå til alt. Synes jeg, i hvert fald. En lille pailliet top og en lækker habit, stilletter og den rigtige clutch, får selv de mest slidte jeans til at ligne noget, der kunne have optrådt i et modemagasin, ikke sandt? Og så kan man med en af kærestens gamle sweaters få selv samme buks til at bringe lykke derhjemme i sofaen med tøsefilm på dvd’eren og lakrids og chips i favnen.
Jeg er erklæret jeans fanatiker –og tror det ville skræmme mine veninder fra vid og sans, hvis jeg kom antrædende til den næste komsammen (årligt tilbagevendende julefrokost, som jeg allerede har købt jeans til;-)) i ført en lille fiks sort sag –eller -gys!- lærredsbukser! Ser med bæven og frygt –og en lille smule skam- tilbage på dengang, hvor jeg af skade kom til at anskaffe mig sådan en rigtig fin dame-kjole til et sommerbryllup, som jeg var inviteret til. Det var en rædsom aften og jeg har på ingen måde tænkt mig at eksperimentere med den slags igen. Det skal være jeans!
Næh, det går virkelig ikke. Jeg må tilbage til min shopping, så jeg kan være godt rustet til alle de kommende begivenheder, der vil kræve sine Lee jeans at komme helskindet.
Så jeg er den der er smuttet, skal videre med min søgning på Lee jeans woman. Det er hårdt arbejde, det her, men nogen skal jo gøre det.
Modetøj –en lise for sjælen
Mens andre sidder klistret til tv skærmen hver eneste aften, for at få deres daglige fix af dansk produceret serie-helvede, semikendte i palietter og pinlige dansepositurer eller syngende wanna-be’s på vej mod offentlig landsdækkende fiasko , så kan man finde mg i de tilstødende lokaler med næsen stukket ned i den bærbare. Det er her jeg finder mit fix. Modetøj.
Jeg kan ikke gøre for det, men jeg elsker modetøj –allerhelst, når det hænger i mit klædeskab –men når økonomien ikke helt kan følge med mine lyster, så kan jeg heldigvis søge trøst med virtuel mode. Sidder gerne time efter time og glaner på alle de fantastiske sager; kjoler, frakker jakker, bukser, bluser, skjorter –for slet ikke at nævne støvler og sko. Og tasker. For mig er det et rent slaraffenland!
Jeg surfer time efter time rundt på diverse modeblogs, modemagasinernes hjemmesider, hvor der altid er et væld af gode links til webshops og igen, endnu flere blogs. Det er faktisk en ret tidskrævende ogave at være modefanatiker. Måske skulle jeg overveje, at gå ned på halv tid. Altså på arbejdet. Føler, hver gang jeg lukker computeren ned igen efter mine daglige opdateringer, at jeg forsømmer min interesse en lille smule. Jeg bliver aldrig helt færdig med at kigge.
Så ja, måske skulle jeg overveje det her med at gå ned i tid lidt mere seriøst. Og blive mere seriøs omkring min indre modetrold. Det ville jeg blive glad for, det er jeg sikker på… Er dog ikke helt sikker på at min chef ville være enig. Eller min bankrådgiver… Men man skal følge sit hjerte, ikke? Leve drømmen ud, just do it! Right?
Eller måske skulle jeg bare prøve at indarbejde lidt mode i min daglige rutine på jobbet. De andre sidder jo konstant på facebook… så kan jeg vel godt tillade mig et lille fix modetøj i ny og næ. Ikke sandt?
Nümph –ungt dansk design
Nümph er endnu et skud på den efterhånden stærke stamme af danske designer mærker, som stormer fremad –både herhjemme og i udlandet. Et ikke helt ungt skud efterhånden. Mærket har slået sig godt og grundigt fast herhjemme. I første omgang primært tøj til kvinder og piger, men er nu også kendt for deres skønne kollektioner til babyer, småbørn og børn. Alt i samme finurlige og eventyrlige stil.
Som navnet Nümph antyder er inspiratonen hentet fra sagaen og eventyrets verden. Nymfen er i mytologien kendt som naturånder og har alle de overnaturlige evner og egenskaber, som vi jordiske kvinder kun kan drømme om. Nymfer er stærke som kæmper, feminine og yndefulde som de smukkeste prinsesser fra eventyerne.
Det er disse elementer designerne bag Nümph har overført til tøjet. Det er levende, let, legefuldt og fremfor alt feminint og smukt. Farverne varierer i alle ender af skalaen –og i overraskende kombinationer.
Ikke kun til de voksne
Tøjet er feminint, med masser af søde og sjove detaljer –og et væld af pudsige og opfindsomme prints. Samtidig er det en linje med kant, der er altid et stærkt udtryk i tøjet. Det er tøj til moderne kvinder, der vil have noget der skiller sig ud og samtidig er helt i takt med tidens trend.
Kollektionerne inderholder stort set alt, hvad hjertet kan begære; Nümph kjole, toppe, bluser, blazere, nederdele og der kommer hver sæson et helt nyt bud på, hvad Nümph kan formå. Til børnene har mærket udviklet Mini Nümph som byder på lækkert tøj og –sko- i samme høje kvalitet til babyer samt små prinse-drenge og prinsesse-piger. Eventyret træder også tydeligt frem i denne serie, som begejstrer mødre og fædre landet over. Nümph er dansk design og kvalitet –til en pris, hvor alle kan være med.